Debatindlæg i Kristeligt Dagblad, 14. december 2015:

25 MILLIONER DÅSER krydser årligt den dansk-svenske grænse. Tallet er muligvis højere. Over hele Norden er vi i stor stil vidner til, at dåser og pet-flasker købt i ét land indtages i et andet land, og selvom det unægtelig er en fordel for os, at vi har grænseoverskridende handel, er det beklageligvis ikke uden negative følger.

Konsekvensen er desværre alt for ofte, at importerede dåser og pet-flasker ikke indgår i pantsystemerne og bliver genanvendt som ressource. Alt for mange dåser ender i naturen, vores farvande eller er direkte skadelige for for eksempel landbruget. Samtidig må vi konstatere, at forbrugeren er dårligt stillet i den nuværende situation, fordi man betaler en pant, der er besværlig at indløse. På Nordisk Råds session i Reykjavik for en måneds tid siden slog vi enstemmigt fast, at vejen frem må være gensidige aftaler imellem landene. Særligt fordi et decideret, fælles nordisk pantsystem desværre er tættere på at være utopi end et realistisk forslag.

MED BILATERALE pantaftaler som løsningsmodel kan man få udbetalt sin pant uden at skulle indlevere dåserne i landet, hvor de er købt. I en rekommandation til den danske og svenske regering gjorde vi det dermed klart, at de to regeringer i samarbejde med de respektive pantorganisationer må udvikle og indgå en aftale om gensidig udbetaling i grænseområderne, hvor handlen er størst.

Den tidligere SR-regering indgik som bekendt også en pantaftale med den slesvigholstenske delstatsregering tilbage i foråret, og dermed gik vi forrest i arbejdet for at reducere antallet af dåser, som ikke genanvendes og i stedet skader natur, landbrug og miljø. Men tiden er nu kommet til, at vi også kigger østpå mod Sverige. Selvom mængden heldigvis er mindre i den retning end i det tyske tilfælde, er der stadig meget at komme efter for miljøets skyld.

Min opfordring til miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) er derfor, at hun må gribe knoglen og ringe hen over Sundet, så de danske dåser fremover kan indgå i pantsystemet i Sverige og omvendt. Hvor svært kan det være? Vi har fra Nordisk Råds side nu gjort, hvad vi kunne i sagen, og nu er det op til regeringen at føre beslutningen ud i livet og få arbejdshandskerne på. Dermed kan regeringen vise, at den vil ressourcespildet til livs og begrænse miljøbelastningen.

Det vil både miljøet, landbruget og forbrugerne være bedst tjent med, og jeg kan ikke forestille mig, at regeringen er uenig i den betragtning.

Karin Gaardsted (S) er medlem af Folketinget, medlem af Nordisk Råd og næstformand for Nordisk Råds miljø-og naturressourceudvalg.