I denne ferieperiode krydser masser af danskere, svenskere, nordmænd og finner de nordiske landegrænser. Vi er glade for at besøge hinandens lande på ferieophold både sommer og vinter. Langt den største del af trafikken foregår i egen bil, men mange mennesker bruger også toget. Det kunne dog blive til mange flere, hvis vi havde et langt mere effektivt samarbejde mellem de nordiske statsejede jernbaneselskaber DSB, SJ, NSB og VR. Både hvad angår infrastruktur og drift og når det gælder udviklingen af rejsetilbud og billetter på tværs af Norden.

Derfor er den eneste rigtige vej at gå at gennem­føre en sammenlægning af jernbanerne i Danmark, Sverige, Norge og Finland til et samlet nordisk selskab. Det vil dels klæde de nordiske jernbaner på til den benhårde konkurrence, som globaliseringen medfører på transport og infra­strukturområdet, og dels vil en sammen­lægning kunne give enklere og billigere rejser for de nordiske borgere. Herunder må det også være visionen at skabe et fælles nordisk Rejsekort og billige nordiske billettilbud.

Ved en sammenlægning hæver de nordiske jernbaner sig fra miniput-stadiet til et stadium, hvor der også internationalt skal tages hensyn til de nordiske interesser. Hver for sig kan de små nordiske selskaber ikke blive andet end et påhæng til en løsning med Deutsche Bahn (DB) og de andre store europæiske selskaber. Derfor er det nu tiden, hvor der må handles, så vi ikke taber en gylden mulighed på gulvet og ender tilbage på perronen, når de store jernbanemastodonter for alvor skal til at samarbejde.

Med den tidligere koncerndirektør i SAS, Flemming Jensen, som for godt et år siden blev administrerende direktør i DSB, har Danmark fået et forspring, når der skal handles nordisk. Han kender om nogen de fordele, der er forbundet med et effektivt nordisk erhvervssamarbejde. Samarbejdet mellem de nordiske landes statsejede jernbaneselskaber er i dag yderst begrænset. Muligvis fordi politikerne i de nordiske lande ikke har givet selskaberne udfordringen. Det er vigtigt, at vi ikke med disse statsdrevne virksomheder fortsætter, som om ingenting er hændt i de seneste 150 år.

VI HAR JO gode nordiske erfaringer at bygge på. Og selv om SAS gennem tiderne har haft store udfordringer, er der ingen tvivl om, at hvert enkelt nordisk land ikke alene ville have kunnet etablere et flyselskab, der har fået den markedsposition som SAS har fået. Og i en tid, da postudbringning er reduceret betragteligt på grund af den teknologiske udvikling, var det fremsynet, at der i 2009 blev skabt en fusion af Post Danmark og Posten AB til det, der i dag hedder Postnord. Også her er der ambitioner om, at det ikke stopper ved et dansk-svensk samarbejde, men at få de andre nordiske postvæsener med i de kommende år. Det kunne lykkes for postvæsenet, der i dag i Postnord omsætter for 40 mia. kr. og har 35.000 medarbejdere, så selvfølgelig er det heller ikke en umulig opgave at lade de nordiske jernbaner gå samme vej. Det er alene et spørgsmål om politisk vilje.

OG FORDELENE ER til at få øje på! Ikke kun i forbindelse med at kunne være en spiller i den internationale udvikling. Fælles indkøb af materiel, fælles infrastrukturudvikling, fælles billetsystemer og fælles IT-systemer er blot nogle af de områder, hvor et samarbejde betaler sig. Vi kan få bedre og billigere baner. Og jernbanerne kræver en opgradering. Vi har i de nordiske lande i det store og hele den samme jernbaneinfrastruktur, som blev etableret i anden halvdel af 1800-tallet. Lige som inden for luftfarten kræver nutiden billige, hurtige og enkle løsninger. Hvis tog skal kunne konkurrere med luftfarten i fremtiden, skal der tænkes nyt – også gennem stordriftsfordele. Og af miljømæssige årsager ønsker vi, at togdrift bliver konkurrence­dygtig over for flytrafikken.

Øresundsregionen er bare et af de områder, som lider under det manglende helhedssyn inden for togtrafikken. Tog kunne i langt højere grad netop være med til at svejse de to landsdele på hver sin side af Øresund bedre sammen. Ingen er i tvivl om, at det vil være en stor fordel for både befolkningen, erhvervslivet og de videregående uddannelser i den mest befolkningsrige region i Norden med 3.732.000 indbyggere. Men samarbejdet ude­bliver. Igen er det et væsentligt område for politikere og regeringer at tage fat. Vi kan ikke på 16. år efter Øresunds­forbindelsens indvielse stiltiende se på de problemer, der igen og igen opstår, når det drejer sig om at sikre en god, nem og billig transport i området. Ikke engang et fælles billetsystem er etableret. Nok arbejdes der på, at Rejsekortet også kan kunne bruges til Malmø. Nok er der sat en svensk togbilletautomat op på Københavns Hoved­banegård. Ja, ambitionerne er store! Men helt ærligt: Vi skal have Rejsekortet, som i dag bruges af to mio. danskere – eller et andet kort, hvis det er bedre – til at gælde i hele Norden.

Mange vil som nævnt gerne rejse i de nordiske lande. Og tog giver en perfekt mulighed for på stop and go basis at komme rundt i de smukke landskaber, som Norden tilbyder. Tidligere var der et nordisk samarbejde om at tilbyde en månedsbillet til ubegrænset rejse med tog mellem de nordiske lande. Det er gået tilbage siden: den billet eksisterer ikke i dag. Der er derfor behov for at tilbyde fælles nordiske billetter til en række målgrupper: unge, pensionister, men ikke mindst mange uden­nordiske turister, der gerne vil opleve hele Norden samlet.

GLÆD BORGERNE I Norden, glæd erhvervslivet, optimer mulighederne for et fleksibelt arbejdsmarked, giv gode betingelser for vore studerende, giv mulighed for lettere tilgang til billetter, giv billigere priser gennem stordriftsfordele. Jeg synes, det er svært at finde argumenterne imod en sammenlægning af de nordiske jernbaneselskaber. Altså bortset fra, hvis man fortsat lever i for forrige århundrede.

Mogens Jensen (S) er medlem af Folketinget, medlem af Nordisk Råd og landsformand for Foreningen Norden i Danmark. Indlægget blev oprindeligt bragt i Berlingske den 14. august 2016.