På Røros i Sør-Trøndelag i Norge planlægges det at etablere en ny folkehøjskole. Røros er en bjergby og står på UNESCO’s verdensarvs-liste. De planlægger en ny folkehøjskole med 120 elever, som skal have opstart allerede skoleåret 2019/2020. Røros er et flot sted med både flyplads og jernbane. På Røros bor der også mange samer, som har lange historiske og kulturelle traditioner.

Netop Røros vil være et oplagt sted at etablere en nordisk folkehøjskole. Røros er en af anledningerne til, at den socialdemokratiske gruppe i Nordisk Råd nu stiller forslag om at oprette en række nordiske folkehøjskoler – én i hvert land. Folkehøjskolerne er en oplagt måde at styrke den nordiske samhørighed og kultur på. Gennem et højskoleophold og socialt samvær og læring sammen med andre fra resten af Norden kan vi styrke de folkelige bånd på tværs af landegrænser.

Vigtige fællestræk på de nordiske folkehøjskoler, som S-gruppen foreslår, kan være følgende:

  • Fremme nordisk kultur og sprog gennem sang, musik, film, litteratur, drama og dans m.m.
  • Fremme nordiske traditioner gennem kunst, håndværk, madtraditioner og arkitektur m.m.
  • Fremme nordisk samarbejde gennem friluftsliv, idræt, arrangementer og rejseliv m.m.


Folkehøjskoler blev oprindeligt etableret på grundlag af en pædagogisk filosofi udviklet af den danske pædagog og teolog Nikolai Frederik Severin Grundtvig. Grundtvig mente, at læring ikke først og fremmest skulle bestå af at terpe teorier, men udvikles gennem det levende ord i samtale mellem elev og lærer. I forelæsningerne stod elevernes hverdagsliv i fokus. En folkehøjskole er en eksamensfri skole, hvor eleverne bor på skolen. Fællestrækkene for højskolerne, som særligt er et nordisk fænomen, er bl.a. stor variation i fag, ingen sluteksamen, fokus på selvudvikling og pædagogisk frihed.

Hele forslaget kan læses på linket her.