Kampen mod madspild står højt på den politiske dagsorden i Danmark og resten af Norden. Det er der god grund til. Ifølge FN’s fødevareorganisation FAO er madspild og madtab den tredjestørste årsag til den menneskeskabte globale opvarm-ning. Men foruden klimabyrden er der også grundlæggende tale om et helt enormt ressourcespild – både af råvarer og rent økonomisk. Alene i Danmark var der i 2011 et madspild på 540.000 tons mad. Konservativt vurderet løber det op i over 8 milliarder kroner om året. I hele Norden, som ellers normalt er foregangsregion på ressourceforbrug, miljøhensyn og bære-dygtighed, er madspildet og det dertilhørende økonomiske tab altså enormt.

Derfor foreslår vi nu, at vi inden for rammerne af det nordiske fællesskab skal udvikle nye løsninger og initiativer, der kan begrænse madspildet, uanset hvornår i processen, det opstår. En del madspild opstår i husholdningerne, men det meste opstår tidligere i processen, eksempelvis i primær-produktionen, fødevareindustrien eller detailhandlen. Virksomhederne og forbrugerne selv har et stort ansvar, men vi vil også som politikere tage ansvar for denne seriøse udfordring ved at sikre bedre rammer.

Samtidig med, at vi skal reducere spildet, må vi udvikle endnu bedre svar på, hvordan vi så kan bruge det uundgåelige madspild klogt. Et konkret eksempel er, at madspild og andet organisk affald flere steder omdannes til bioenergi og biogas og dermed indgår i energiforsyningen. Det skal udbredes, vi skal have implementeret best practise hos hinanden, og vi skal have udviklet nye teknologier.

I Norden er vi i forvejen en foregangsregion på nærmest alt, hvad der har med grøn udvikling at gøre. Men på affaldsområdet er vi langt fra de bedste i klassen. Sammenlignet med andre europæiske lande som Tyskland, Østrig, Belgien og Holland har vi meget at lære. Danmark er faktisk det land i Europa, der producerer mest affald pr. indbygger, men danskerne genbruger ikke mest. En del af det affald er fødevarer, der intet fejler, og det skal vi have begrænset.

Verden står over for store udfordringer. Den globale befolkningstilvækst og klimaforandringernes påvirkning af landbrugsjorden er en farlig cocktail, som lægger pres på verdens spisekamre. Her har vi i Norden en central rolle at spille for at ikke at forspilde dyrebare fødevarer og for at udvikle de nye, smarte løsninger.

Karin Gaardsted (S), medlem af Folketinget; Ineqi Kielsen, medlem af Inatsisartut (Siumut), Grønland; Irene Johansen, stortingsrepræsentant (Ap), Norge; Knut Storberget, stortingsrepræsentant (Ap), Norge; Suzanne Svensson, rigsdagsmedlem (S), Sverige

Alle er medlemmer af Nordisk Råd og ”Udvalget for et Holdbart Norden” i Nordisk Råd