Vores samfund står over for en teknologirevolution. Øget automatisering og kunstig intelligens vil medføre store ændringer. Det skønnes fx, at halvdelen af alle erhverv i USA vil blive automatiseret over de næste 20 år. Man kan forvente en tilsvarende udvikling i de nordiske lande.

Derfor mener Socialdemokraterne i Nordisk Råd, at der skal laves en samlet helhedsvurdering for Nordens velfærds-samfund og den nordiske model på baggrund af de forestående samfundsændringer, der følger af teknologirevolutionen, automatisering og kunstig intelligens.

Store konsekvenser for arbejdsmarkedet
Den nye industrirevolution adskiller sig fra de forrige revolutioner ved at den nye teknologi ikke blot erstatter muskelkraft, men også til en vis grad tankekraft. Takket være kunstig intelligens besidder fx maskiner en hidtil ukendt kompetence. Et tydeligt eksempel er selvkørende biler. Automatisering og kunstig intelligens skaber mange muligheder. Produktiviteten kan fx vokse voldsomt. Det skaber større muligheder for fx økologisk produktion og for at håndtere den klimakatastrofe, vi står overfor. Med rettidig omhu vil man også kunne forkorte lønmodtagernes arbejdstid, hvilket igen giver en mere familievenlig tilværelse, tid til livslang læring og mere fritid.

Men mulighederne indebærer også en trussel, hvis vi ikke spiller vores kort rigtigt. Samtidig med, at mange traditionelle job forsvinder, vil nye opstå. OECD vurderer, at 10 procent af nutidens job vil forsvinde i de kommende år, og at yderligere 25 procent vil forandres. Regeringerne må forholde sig til denne virkelighed, og derfor foreslås det, at de nordiske lande indleder et samarbejde om mulige reaktioner og løsninger. Især bør man se på uddannelsens rolle i forhold til at forberede studerende til denne fremtid, men også flere aktive tilbud om livslang læring for at tilgodese dem, der får forandret deres arbejdsliv og risikerer at mangle kompetencer. Man må forsøge at opstille en prognose, der viser, hvilke job, der er størst sandsynlighed for, bliver overflødiggjort, samt hvilke typer nye job der skabes.

Risiko for voksende ulighed
Den nye industrirevolution kan medføre, at magten rykkes endnu længere væk fra arbejdskraften til kapitalen, at profitten fra den teknologiske udvikling bliver tilbage hos virksomhederne og deres ejere, mens befolkningens løn- og levevilkår ikke forbedres tilsvarende. Det er en usund udvikling, som skal modgås. Ændringen af arbejdslivet risikerer også at påvirke skattegrundlaget og dermed finansieringen af velfærdssamfundene.

Hver for sig er de nordiske lande ligesom mange andre lande i gang at ruste sig til fremtiden. I Sverige har regeringen oprettet et fremtidsråd, den norske regering har for første gang siden 1981 lavet en hvidbog om industripolitik, herunder automatisering, og i Danmark er der nedsat et såkaldt Disruptionråd. Men der er også behov for en fælles, koordineret vurdering og indsats.

Hele forslaget kan læses på linket her. Det skal nu behandles i Nordisk Råds udvalg for Vækst og Udvikling.