Medlemsforslag om fælles nordiske digitale løsninger

Den digitale infrastruktur er i dag kritisk infrastruktur for alle de nordiske lande. Samtidigt er udvikling og vedligehold af den digitale infrastruktur omkostningstung – særligt i en tid, hvor trusler mod vores cybersikkerhed fra ondsindede magter er vokset markant.

Den digitale infrastruktur er samtidigt kilde til utilsigtede grænsehindringer mellem vores nordiske lande, fordi hvert land udvikler deres egne nationale løsninger, som kun kan anvendes nationalt. Det gælder for alt fra medicinudlevering over rejser til digital post.

Vi rekommanderer derfor Nordisk Ministerråd, at oprette et fælles organ for udvikling og drift af fælles nordiske digitale løsninger og varetage udviklingen af nye digitale løsninger på områder, man anser passende samt i det omfang, det giver mening, implementerer eksisterende nordiske digitale løsninger i stedet for ny udvikling af unikke nationale løsninger.

Følg sagen på Nordisk Råds hjemmeside: https://www.norden.org/da/case/medlemsforslag-om-faelles-nordiske-digitale-loesninger