Medlemsforslag om reduceret madspild i detailleddet

Efter initiativ fra Nordisk Råd anvendes formuleringen ”Bedst før” i dag på en lang række madvarer. Det gælder madvarer, hvor indholdet muligvis ændrer konsistens eller smag efter den påtrykte dato, men hvor det ikke udgør en fødevarerisiko at indtage varen, selvom datoen er overskredet. Grundtanken bag initiativet var, at forbrugerne selv er i stand til at vurdere, om en lang række varer fortsat er spiselige til trods for den overskredne dato.

Til trods for at tanken om at stole på forbrugernes evner er hele grundtanken for initiativet, er vejledningen i dag indrettet på en måde, som fører til at detailleddet kasserer en lang række varer, så snart de overskrider ”Bedst før”-datoen.

Vi rekommanderer derfor Nordisk Ministerråd at ændre lovgivning og tilhørende vejledninger, så ansvaret for at vurdere om en ”Bedst før”-vare er spiselig pålægges forbrugeren og som pålægger butikkerne at sænke en vares pris med en minimumsandel, hvis ”Bedst før” er overskredet.

Følg sagen på Nordisk Råds hjemmeside: https://www.norden.org/da/case/medlemsforslag-om-reduceret-madspild-i-detailleddet